JN Data – Wireshark og netværksfejlfinding
- Dato: 18 March, 2015
Målrettet kompetenceløft gennem skræddersyet uddannelse
"Jeg vil klart anbefale Global Knowledge til andre og det har jeg også allerede gjort" fortæller Martin Brink, netværkstekniker hos JN Data.
I samarbejde med JN Data arrangerede Global Knowledge et Wireshark og netværksfejlfindingsforløb, der gav JN Data en bedre forståelse og udnyttelse af deres løsning. "Det var et speciel opbygget kursus som var rettet specifikt mod kundens behov og som samtidig indeholdt samme informationer som i andre tilgængelige kurser og certificeringsforløb på markedet" fortæller Global Knowledges instruktør Lasse Christiansen.
Skræddersyet forløb til virksomhedens behov
Som så mange andre virksomheder benytter JN Data Global Knowledge som kursusudbyder. De tog derfor også fat i Global Knowledge, da de havde behov for at få en bedre udnyttelse af deres løsning, specielt i forhold til fejlfinding. "Vi havde en snak med Global Knowledge om vores behov, hvorefter de arrangerede det hele" fortæller Martin Brink.
Global Knowledge stod for planlægning af hele processen og designede et forløb, som matchede de behov som JN Data havde: "Ud fra vores kendskab til virksomheden samt dybe kendskab til de problemstillinger som organisationer af denne type og størrelse udsættes for, sammensatte vi et optimalt træningsforløb til kunden. I denne case ønskede kunden et indgående kendskab til Wireshark og i forhold til fejlfinding på netværket med et særligt fokus på netværkskomponenter, operativsystemer samt applikationer, der benytter netværkskommunikation" fortæller Lasse Christiansen.
Noget for enhver
Det var samtidigt vigtigt for JN Data at få opbygget et forløb, der både matchede virksomhedens behov og samtidigt var interessant for deltagere med forskellige kompetenceniveauer. Dette lykkedes, hvilket Martin Brink også kan bekræfte: "Selv dem med stor erfaring har vendt tilbage med at de synes de har lært noget nyt". Han understreger at man hos JN Data har været rigtig glade for forløbet: "Både jeg og alle andre har vendt tilbage med, at de synes det var et rigtig godt kursus".
Højt Return On Investment
For Lasse Christiansen er der ingen tvivl om, hvorfor kursuset var en succes: "Ved at opbygge kurset specielt efter kundens behov kunne vi tilsikre en bedre behovsopfyldelse for kunden samtidig med at træningen blev direkte og praktisk anvendelig for enhver. Kunden fik derved en langt større værdi af uddannelsen og udnyttelse af løsningen, idet deres nye viden var let at omsætte til deres daglige arbejde"
Om JN Data
JN Data betjener omkring 1/3 af arbejdspladserne i den finansielle sektor og omkring 200 pengeinstitutter kører på deres infrastruktur. Deres fornemmeste opgave er at skabe stabil, sikker og effektiv it-drift til finansielle virksomheder såsom Jyske bank og Nykredit. De bidrager til at skabe og videreudvikle deres teknologisk fundament.